Få virtuelt besøg af en diabetessygeplejerske fra Steno Diabetes Center Nordjylland
Står du/I af og til i en situation, hvor du tænker, det kunne være rart at spare med en erfaren diabetessygeplejerske, så er der her en ny og ”corona-venlig” mulighed.
Steno Diabetes Center Nordjylland tilbyder mulighed for virtuelt at have en diabetessygeplejerske til rådighed i op til en time. Du/I bestemmer om udgangspunktet skal være sparring om konkrete patienter/borgere, eller om det skal omhandle generel undervisning i emner, du/I oplever, kan være udfordrende. Vi har udarbejdet et skema, som du/I bedes udfylde, så vi kan forberede os i forhold til, hvilke emner du/I ønsker berørt, eller hvilke patientcases/borgercases du/I ønsker at drøfte (se skemaet til højre for denne beskrivelse).
Målgruppe:
Praksispersonale i almen praksis eller regionsklinikker. Sygeplejersker ansat på plejecentre, sundhedscentre og/eller den kommunale sygepleje.
Underviser:
Diabetessygeplejerske fra Steno Diabetes Center Nordjylland
Dato: Vi finder et tidspunkt i samarbejde med jer
Varighed: ½-1 time efter aftale
Antal deltagere: Aftales med jer
Vi anvender Microsoft Teams
Når du/I er tilmeldt, sender vi et link via den e-mailadresse du/I har oplyst. Du/I deltager i undervisningen ved at trykke på linket. Det er vigtigt, at den PC du/I sidder ved både har kamera, lyd og mikrofon.
Tilmelding
Hvis du/I er interesserede, bedes du/I udfylde skemaet i højre side og sende dette til uddannelseskoordinator Mette Braad (se nedenfor)